Udvikling

Banebyens udvikling startede i 2022 hvor A. Enggaard A/S udskrev en arkitektkonkurrence, hvor tre prækvalificerede arkitektteams deltog. Vinderprojektet blev efterfølgende inspirationsgrundlaget for Byudviklingsplanen, lokalplanerne og den endelige bydel.

Arkitektkonkurrence

Udgangspunktet for bydelen er vinderprojektet fra 2022, som COBE med Moe Rådgivende Ingeniører (Kbh.), Urban Creators og 103 Rådgivende Ingeniører vandt, i en konkurrence udskrevet af A. Enggaard A/S.

I konkurrencen/parallelopdraget deltog følgende tre teams:

Erik Arkitekter og JaJa Architects, med Lapland og Moe Rådgivende Ingeniører Odense.

Entasis med Sweco og Trafikplan.

COBE med Moe København, Urban Creators og 103 Rådgivende Ingeniører. 

Opdraget til de tre teams var hver især, at levere deres bedste bud på en levende, urban og blandet bydel med boliger, detailhandel, kultur- og fritidsliv, erhverv, grønne byrum og bynatur.

Obs. Illustrationer er fra planprocessen og det endelige udtryk kan ændre sig.

Byudviklingsplan og lokalplan

Med inspiration i arkitektkonkurrencens vinderforslag blev der lavet en byudviklingsplan med visionerne: At banebyen bliver et grønt, attraktivt og levevenligt kvarter. At Banebyen understøtter byens grønne omstilling. At Banebyen bliver en del af centrum og tiltrækker gående trafik. 

Byudviklingsplanen rummer, udover visionerne, en overordnet plan for disponering, bebyggelse, arkitektur, byrum, byliv, beplantning, mobilitet, parkering, brand og renovation mm. Byudviklingsplanen er efterfølgende afsæt til Banebyens lokalplaner, samt lokalplanstillæg. Den første lokalplan for området kan ses på linket her. Lokalplanerne fastlægger de endelige bestemmelser for bygninger, byrum mv. i bydelen.

Obs. Illustrationer er fra planprocessen og det endelige udtryk kan ændre sig.

Partnerne bag Banebyen

P/S PKAE Ejendom er det fælles selskab der investerer i at udvikle, eje og udleje fast ejendom, herunder Banebyen, Slagteribyen og Pakhuskajen i Odense.

PKA er en af Danmarks største pensionskasser, der leverer livsvarig tryghed til et fællesskab af over 365.000 medlemmer fra social- og sundhedsområdet. Medlemmerne er også ejere. På vegne af dem forvalter PKA en formue på 500 mia. kr., som blandt andet bliver investeret i sol, vind og verdensmål.

A. Enggaard A/S er en familieejet entreprenør- og byudviklingsvirksomhed, som løser opgaver inden for byggeri, anlæg, Offentlige Private Partnerskaber (OPP) og varetager en lang række andre bygge- og ejendomsrelaterede byudviklingsprojekter i hele landet. 

P/S PKAE Ejendom varetager den langsigtede drift af de fælles bydele med egne bylivsforeninger, viceværter og bylivskoordinatorer, der sikrer attraktivt byliv og aktiviteter for beboerne. 

Ofte stillede spørgsmål

Skabe en grøn trædesten i Odense, der kan vare med til at understøtte og bygge videre pa den ambitiøse grønne og bæredygtige omstilling af byen

Skabe en bydel der opleves som en del af bymidten og medvirker til at binde byen bedre sammen med nye forbindelser mellem Banegårdsområdet, Kongens Have, Byens Bro og Kongensgade

Skabe en bydel der opleves integreret og styrker nye flows gennem Odense, med nye anker punkter og byrum.

Definere og markere overgange og møder mellem omkringliggende bydele og indskrive sig i den odenseanske arkitektoniske arv.

Vende kvarterets placering langs jernbanerne fra at være en negativ bagside, til at vare et positivt identitetsskabende element for kvarteret.

Planen er at kunne indvie de første ca. 225 boliger samtidig med hotellet og kontorhuset primo 2028.

Boligerne bliver alle lejligheder i etageejendomme med et boligareal der spænder fra ca. 40 m2 – ca. 120 m2. Erhvervslejemålene består af et kontohus ved Byens Bro, en større dagligvarebutik, lokaler med mulighed for restaurationsdrift, lokaler til cykelhandlere eller lignende der understøtter bydelens vision. 

Når vi nærmer os færdiggørelsen af boligerne udsender vi en nyhed her på hjemmesiden med oplysninger om boligerne, lejepriserne og kontaktoplysninger til udlejningsmægleren.

Erhvervslejemål langs Banestrøget arbejder vi på at indgå lejeaftaler med allerede nu.    

Banebyen vil blive opført fra østlige ende af grunden ved Byens Bro / Banegården og mod vest i en byggeperiode på ca. 5 år. I første etape bygger vi hotellet, kontorhuset, den første boligkarre og Baneparken. Derefter fortsætter byggerierne i vestlig retning hvor der skal opføres gågade med erhvervslokaler, højhuset Banetårnet, Banebyens pladser og torve, p-kælder, boliger og dagligvarebutik.

Banestrøget, torvene langs Banestrøget samt Baneparken bliver offentlige fællesområder som hele byen kan få glæde af. Beboerne i Banebyen har derudover eksklusive adgang til gårdområderne i boligkarreerne, fælles gæsteværelser, fælles studierum, fælles kreaværksteder og fælles køkken/opholdsrum. Derudover bliver der arbejdet på at etablere en lokal mad skole, hvor beboere og resten af byen kan deltage i madlavningskurser og fællesspisning med særlig vægt på lækre grøn madlavning, der understøtter byens grønne omstilling. Kunstnerboliger hvor kunstnere kan bo, arbejde, udstille og sælge kunst, samt indretningen af en større sal der egner sig til træning og opvisning i dans.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden, så du løbende kan modtage nyheder fra Banebyen. Vi forventer at udsende ca. et nyhedsbrev månedligt.