Byggerier

Byggerierne i Banebyen består af et hotel- og kontorhus på  henholdsvis 8 og 11 etager, ca. 1000 lejligheder fordelt i forskellige boligkarreer med aktive stueetager. Gågaden Banestrøget med torve og pladser. En p-kælder med plads til ca. 600 biler og en park. Banebyen forventer vi er helt færdigbygget omkring 2031. 

Byggefelterne

De første byggerier er Hotel- og konturhuset The Station, der er de to sekskantede tårne øverst til højre, samt de to hesteskoformede boligkarreer med samlet 225 lejligheder, som ligger lige ved siden af The Station.

The Station
Byggeperiode 2026-2028

Banebyens første byggeri er The Station, et kombineret hotel- og kontorhus i den østlige ende af Banebyen for foden af Byens Bro, med 1 minuts gang til tog, der forbinder Odense med resten af landet og hele Europa. Og med 1 minuts gang til Kongens Have, der er en af byens store grønne parker.

Kontordomicilet udføres i 11 etager, med knap 1000 m2 på hver etage. 
Projektet kan udlejes til én domicillejer eller opdeles til flere lejere. Ved udlejning til flere lejere udbydes lejemål med attraktive og topmoderne fællesfaciliteter, såsom kantine og mødecenter til fælles brug for husets brugere.
Tanken er, at selve indretningen på etagerne alene er forbeholdt mindre møderum til interne møder, mens kundemøder afholdes i selve mødecentret. Det giver nogle rigtige gode “driftstal”, da antallet af m2 pr. medarbejder  kan reduceres. Læs mere om hotellet her, og læs mere om kontorhuset i The Station her. Kontorhuset har foruden kontoretagerne en stueetage, der deles med hotellet. 

Obs. Illustrationer er fra planprocessen og det endelige udtryk kan ændre sig.

De første to boligkareér Byggeperiode 2026 - 2028

225 attraktive mindre, lyse og delevenlige lejligheder på 2 – 4 værelser med egne altaner og fælles studierum.

Lejlighederne får front ud til den grønne Banepark og Banestrøget og bliver bydelens første boliger. I takt med, at hele bydelen bliver færdig får du som beboer adgang til flere fælleslokaler samt gæsteværelser. Hvis du er interesseret i at se nogle af vores øvrige bydele i Odense, kan du klikke ind på vores nabobydel Slagteribyen her, og vores nyeste bydel Pakhuskajen på indre havn her.

Obs. Illustrationer er fra planprocessen og det endelige udtryk kan ændre sig.

Ofte stillede spørgsmål

Skabe en grøn trædesten i Odense, der kan vare med til at understøtte og bygge videre pa den ambitiøse grønne og bæredygtige omstilling af byen

Skabe en bydel der opleves som en del af bymidten og medvirker til at binde byen bedre sammen med nye forbindelser mellem Banegårdsområdet, Kongens Have, Byens Bro og Kongensgade

Skabe en bydel der opleves integreret og styrker nye flows gennem Odense, med nye anker punkter og byrum.

Definere og markere overgange og møder mellem omkringliggende bydele og indskrive sig i den odenseanske arkitektoniske arv.

Vende kvarterets placering langs jernbanerne fra at være en negativ bagside, til at vare et positivt identitetsskabende element for kvarteret.

Planen er at kunne indvie de første ca. 225 boliger samtidig med hotellet og kontorhuset primo 2028.

Boligerne bliver alle lejligheder i etageejendomme med et boligareal der spænder fra ca. 40 m2 – ca. 120 m2. Erhvervslejemålene består af et kontohus ved Byens Bro, en større dagligvarebutik, lokaler med mulighed for restaurationsdrift, lokaler til cykelhandlere eller lignende der understøtter bydelens vision. 

Når vi nærmer os færdiggørelsen af boligerne udsender vi en nyhed her på hjemmesiden med oplysninger om boligerne, lejepriserne og kontaktoplysninger til udlejningsmægleren.

Erhvervslejemål langs Banestrøget arbejder vi på at indgå lejeaftaler med allerede nu.    

Banebyen vil blive opført fra østlige ende af grunden ved Byens Bro / Banegården og mod vest i en byggeperiode på ca. 5 år. I første etape bygger vi hotellet, kontorhuset, den første boligkarre og Baneparken. Derefter fortsætter byggerierne i vestlig retning hvor der skal opføres gågade med erhvervslokaler, højhuset Banetårnet, Banebyens pladser og torve, p-kælder, boliger og dagligvarebutik.

Banestrøget, torvene langs Banestrøget samt Baneparken bliver offentlige fællesområder som hele byen kan få glæde af. Beboerne i Banebyen har derudover eksklusive adgang til gårdområderne i boligkarreerne, fælles gæsteværelser, fælles studierum, fælles kreaværksteder og fælles køkken/opholdsrum. Derudover bliver der arbejdet på at etablere en lokal mad skole, hvor beboere og resten af byen kan deltage i madlavningskurser og fællesspisning med særlig vægt på lækre grøn madlavning, der understøtter byens grønne omstilling. Kunstnerboliger hvor kunstnere kan bo, arbejde, udstille og sælge kunst, samt indretningen af en større sal der egner sig til træning og opvisning i dans.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her på siden, så du løbende kan modtage nyheder fra Banebyen. Vi forventer at udsende ca. et nyhedsbrev månedligt.